Venge Design: Fra skitse til færdig vektorfil

En kombination af kunst og kunstig intelligens. Automatisering af processer

En kombination af kunst og kunstig intelligens

Mikkel Venge tegner. Han tegner figurer, motiver og detaljer i hånden og forvandler dem til skulpturer og kunstneriske løsninger skåret på CNC maskine. Men mellem skitsen og den færdige fil lå et kedeligt mellemtrin. Et tidskrævende arbejde i Adobe Illustrator, der altid foregik med P1 i baggrunden.

Det gør det ikke længere.


Fra skitse til skæreklar fil på minutter

Venge Design er et kunstnerisk værksted, der skaber unikke skulpturer og detaljer til private og erhvervskunder. Processen starter altid med en håndtegnet skitse. Præcis som det skal være. Men derefter fulgte en manuel oprydning i Illustrator, der tog tid og tog fokus væk fra det, Mikkel er bedst til: at skabe.

Sammen med Beyond AI kortlagde Venge processen og identificerede de to primære situationer: rene omrids til CNC skæring og motiver med indre detaljer. Vi udviklede to masterprompts til Adobe Firefly, der gør præcis det, Mikkel tidligere gjorde i hånden. Renser billedet, fjerner baggrunden og sikrer at stregerne er klare og klar til vektorisering. Derefter trækkes filen ind i Illustrator, Image Trace gør sit, og resultatet er en skæreklar vektorfil.

Det er ikke raketvidenskab. Det er en gennemtænkt proces.

Resultatet

Mikkel bruger i dag en brøkdel af den tid, han tidligere brugte på at rense og konvertere skitser. Han kan producere flere løsninger til flere kunder uden at gå på kompromis med det håndværk og den kreative kvalitet, han er kendt for.

"Beyond har hjulpet mig med at få strukturet min proces, så den i højere grad handler om kunst og design i stedet for filer og formater."

Mikkel Venge, Venge Design

P1 er stadig en mulighed. Men den er ikke længere en nødvendighed.